Besøg hos øjenlægen med min demente mor
I dag har vi være på besøg hos øjenlægen med min demente mor. Puha det er stressende at få andre til at forstå at demens ikke er sådan at danse med.
I disse corona tider så kræver det mundbind og det er helt fint med mig men tro mig det er ikke ok for en dement. Heldig vis er demente undtaget reglen om mundbind, men det skal jeg så også forklare i klinikken.
Da vi ankom i klinikken
Da vi havde tjekket ind så blev vi sat i et venteværelse. Her sad vi ganske kort og så blev vi kaldt ind. Fedt tænkte jeg, men fjols når det lyder for godt til at være sandt SÅ ER DET FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT.
Min mor skulle have en forundersøgelse. Hun skulle kigge ind i en maskine og trykke på en knap når hun så et lys glimt. Min mor ville gerne være på forkant så hun gik i gang med at trykke. Det syntes klinik damen så ikke om. Min mor fik forklaret at det var kun når hun så et lys glimt. Så de gik i gang igen, nu ville min mor så tage den mere roligt. Nu glemte hun så at trykke på knappen. Selv om de sagde at hun skulle trykke når hun så et lys glimt.
Min uprofessionelle vurdering må være at de ikke fik et eneste klik de kunne bruge til noget.
Min mor fik et dryp i sine øjne og så fik vi anvist venteværelset igen. Nå men min mor er som sagt dement og fatter ikke alt der bliver sagt og hun bliver nemt forvirret og duer ikke til at sidde ned i mere end 2 min af gangen. Forestil dig så 45 min vente tid i et venteværelse hvor du helst ikke skal fise rundt eller pille ved noget og så sæt det sammen med besøg ved øjenlægen. Ja den er god nok det er op af bakke.
Ventetid er et must når vi snakker om besøg hos øjenlægen
Ventetiden ved vores besøg hos øjenlægen gjorde spændingen helt enorm. Forestil dig at du de sidste 21 dage har kunne sætte klokken efter hvornår din mor fylder bleen med en brunlig tynd masse… og lige netop i dag sket der ikke noget som det plejer… og lige netop i dag sidder vi så i et venteværelse i 45 min. Jeg indrømmer blankt at det er lidt angstprovokerende.
En anden detalje vi skulle være hos øjenlægen kl 13 og vi var der selvfølgelig kl 12.55. Men kl 14 har vi 2 møder i hjemmet med kommunen. Og nu bor vi kun 7 min fra øjenlægen så det er i teorien ikke noget problem. Men denne dag ja der vandt vi 45 min i venteværelset.
Et presset besøg hos øjenlægen
Normalt så er jeg ikke sådan at vippe af pinden og jeg plejer at være fyldt med tålmodighed når det handler om min mor. Hun kan jo ikke selv gøre for det men på dette besøg hos øjenlægen knækkede filmen for mig vist lidt.
Da kl er 13.51 bliver min mors navn kaldt op igen og jeg var lykkelig. Men lykken varede kort min mor skulle have en anden undersøgelse inden hun kunne komme ind til øjenlægen og der blev jeg fyldt med en træthed i min krop som fik mig til at sige nogle ting som klinik damen ikke havde forventet. Det var vist noget i retning af DET ER F…. LØGN og så en lang forklaring om at vi havde en deadline og at min mors mave var ret ustabil og jeg ikke kunne svare for konsekvenserne.
Nu forstod de alvoren hos øjenlægen
Jeg måtte ringe og aflyse mødet med kommunen, mens min mor fik undersøgt sine øjne igen. Og sjovt nok så var vi de næste der skulle ind til øjenlægen. og det morsomme af det hele er at øjenlægen bruger mere tid på at sige goddag end hun gør på at undersøge min mors øjne, og så var det ud af butikken.
Jeg undre mig virkelig. Jeg fik jo hilst på flere af de andre der sad og ventede og tiderne var givet med 5-10 min mellemrum og alle skulle 1-2 ting inden de fik fortræde for lægen. Vi brugte alt i alt 5 kvarter der inde og samlet 10 min undersøgelse. Det er virkelig dårlig planlægning og der er plads til forbedring.
Følg vores Facebook side hvis du vil læse flere sjove historier eller læs andre af vores beretninger hos Berit